Vi har modtaget nedenstående, som vi efter lange overvejelser har valgt at bringe uden kommentarer.
Kære Nynne
Kom hjem!! - vi savner dig alle, og vores tanker er hos dig (mest) nat og dag. Lige fra starten var din forlægger og jeg imod at du skulle deltage i ParadiseBogtel. En pæn bog som dig, hvad vil du der?
Men du ville jo som sædvanlig ikke lytte, og gik dine egne veje. Vi ved godt du er stor nu, men for os vil du altid være vores lille paperback. Husk på vi har kendt dig siden du ikke var størrer end en side.
Hvordan tror du det er for os at se på alle de ting som foregår på bogtellet. Det er jo ting som jeg ikke engang har lyst at skrive om sort på hvidt. Men ting som du befinder dig i hele tiden, og som andre er vidner til.
Naboen er også begyndt at kigge så mærkeligt. Vi lader selvfølgelig som ingenting, men et eller andet tror jeg han har set.
Din bogreol står som da du forlod den, så du skal ikke tænke på, hvor du skal bo, hvis du kommer hjem. Alt skal vi nok sørge for - bare du forlader det latterlige ParadiseBogtel og den latterlige verden som leves der.
Du kan da begynde at skrive på din dagbog igen. Du ved, den du er så glad for!
Mange kærlige hilsner
Din forfatter
PS. Et godt råd: hold dig fra de amerikanske bøger, specielt bogen "En helt almindelig han".
tirsdag den 9. marts 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar