mandag den 26. april 2010

Forbillede eller ej?!

Er de deltagne bøger på ParadiseBogtel et forbillede for andre, eller er det nogle bøger som man ikke kan lade sine børn se?

"Generel speaking" vil hoteldirektøren sige, at alle bøger er forbilleder. Tænk på alle de timer af arbejde der ligger bag udgivelsen af en bog. Alle de tanker og overvejelser som danner baggrund for den endelige tekst. Og tænk på den sårbarhed som der også ligger i vise sine tanker og følelser frem for et størrer publikum.
Som de forrige blogindlæg også var inde på, så kan bøger noget som andre medier ikke kan. De kan fortælle en nuanceret historie som kræver noget af sin læser, og dermed gør læseren aktiv og medlevende.
Når det er sagt, så er der selvfølgelig forskel på, hvordan bøgerne optræder på bogtellet. Noget af det værste er jo, hvis de går bag (bog)ryggen på andre deltagende bøger. Selvfølgelig kan det ikke undgåes, at der kommeer alliancer mellem bøgerne. Men i og med at mange unge bøger sidder og kigger med på showet bør det undgåes, at der finder mobning og social udstødelse sted. Så heller en god gammeldags dobbeltudgave for åben skærm end en lusket hadeaftale bag nedrullede gardiner.

mandag den 19. april 2010

Læs og vær glad:-)

Ofte har hoteldirektøren hørt den der med, - ahhhh, jeg gider ikke læse bogen, venter til filmen kommer.
Eller.....jeg kan bedre li’ at se fjernsyn end at læse. Der sker simpelthen mere, - f.eks. i et realityshow.

Men hov....her er det tid at slå fast, hvad det er en bog kan som film eller fjernsyn ikke kan. I en bog tvinges du til at danne dig dine egne billeder, du ager på en måde sammen med bogen. Du bliver også præsenteret for nogle meget mere præcise beskrivelser af personernes personlighed i en bog, end du gør i en film. I en bog kan følelserne omkring en situation rulles ud over flere sider. I en film fylder den samme situation måske 5 sekunder.

Så dagens gode råd er: luk ned for ParadiseHotel og ParadiseBogtel - og gå så i gang med at læse!

fredag den 16. april 2010

Svar på tiltale!!

Ja, det kan godt være I sælger en bunke bøger i større oplag, men jeg vil gerne lige gøre opmærksom på, at ”Pjaltetider” i sin tid blev indstillet til Nordisk råds litteraturpris.
Så hvis I mellem alle jeres intriger, kunne finde en stille stund hvor i tager hinanden i hænderne, og leder efter denne perle af en digtsamling, så kunne det være, at begge parter kunne berige hinanden på endnu ubevidste planer.

Jeg vil foreslå jer at læse de bevingede ord der står i den, hvis den bliver fundet – måske kan det bløde jer lidt op, og i kan få noget inspiration til jeres kommende bestseller.

torsdag den 15. april 2010

Den skal bare ud....

Den skal bare ud, og det kan ikke gå hurtigt nok, det skal jeg sørge for, om det så er det sidste jeg gør herinde på ParadiseBogtel så skal "Pjaltetider" bare væk.

Hvem har inviteret den herind, pludselig var den her, tror den er noget og lader som om den er som os andre, mens at alle kan se det slet ikke er tilfældet. Den er jo helt anderledes og forkert på en aldeles dum måde. Alle - og jeg mener alle - syntes bare den er for meget. Som om den er mere end os.

Personligt fatter jeg ikke en meter af, hvad den lukker ud af ord og andre mærkelige ting. Tror den måske at vi andre er dumme eller hvad? tror den måske at den er bedre end os? Den er bare så latterlig. Og hvis den tror at den kan blive en del af spillet, så kan den godt tro om igen. Vi er alle bestsellers - for fanden - vi tjener penge - for helvede - vi er alle blevet skrevet for at blive solgt - for satan.

Angående digte så fatter jeg personligt ikke en meter...

Hilsen Peter

PS. Ovenstående bogskribent hedder ikke rigtigt Peter (det rimer bare godt), men dens rigtige identitet er hoteldirektøren bekendt. Og af hensyn til dens fortsatte liv inde på bogtellet har vi ladet den forblive anonym i denne sammenhæng.

Der er post!

Kære Hoteldirektør

Jeg skriver til dig fordi jeg i sidste uge var inde i forhallen for at hilse på ”det uperfekte menneske”, og i den anledning tabte jeg digtsamlingen ”Pjaltetider” af Peter Laugesen.
Jeg havde samlingen med fordi jeg ville præsenterer dig for denne; i håbet om at der på dit bogtel kunne snige sig nogle lyriske strofer ind. Men jeg skriver også til dig fordi jeg gerne vil hylde ”det uperfekte menneske” selvom jeg er en af dem der ikke har læst ved kilden, men fulgt med i debatten omkring forfatteren og hans skildringer.
Jeg har hørt ude i byen af den stadig befinder sig på bogtellet – hvis altså ikke de andre mere ”perfekte” har mobbet den ud af bagdøren og fravristet den sin paradisiske status hos jer, og dermed sendt den lige luks ned i undergrunden (rendestenen) igen.

P.S. Hvis du finder min tabte digtsamling, må du meget gerne beholde den:-)

tirsdag den 30. marts 2010

Jesus død og vildfarelse

Den mest læste bog i verden er bibelen. Men så vidt vides har den aldrig deltaget i nogen bog-reality-konkurrence.

Og godt for det!

For hvordan skulle det da også gå med en bog og et budskab som taler om at ofre sig selv for andre. Et budskab, hvor det enkelte menneske kan gøre noget for andre i en højere sags tjeneste. Altså gå efter at hjælpe andre i stedet for at promovere sig selv.

Det er nemlig noget helt andet som er på spil i vores lille reality-spøg. Her er det frem med albuerne og bogryggene. Først til mølle, mig selv i centrum og de andre er dumme. Sådan er det, - og sådan skal det være når 8 unike bøger kæmper om gunst og glamur.
Fællesskab og sammenhold er kun overfladiske ord som bruges i taktiske sammenhænge. Jeg er ok - de andre er ikke ok.

Der er aldrig afholdt en reality-konkurrence, hvor det gælder om at få så mange med i et fællesskab som muligt. Man kunne ellers godt forestille sig en afstemning, hvor deltagere skulle stemmes ind i fællesskabet i stedet for at blive stemt ud.

Så set i lyset af ovenstående er det klart at bog-beboerne i ParadiseBogtel går en hård tid i møde i påsken. De vil selvfølgelig gøre alt for at holde det glade påske budskab ude fra deres verden og fortsætte med deres intriger. Og bibelen skal man ikke regne med at se ligge som godnatlæsning på deltagernes natbord.

God påske!

mandag den 29. marts 2010

Ny bog på bogtellet



Velkommen på bogtellet "Uperfekte menneske". Bogens forfatter Jørgen Leth er et menneske som godt kan li' at bo på hotel. Men vil bogen også trives på et bogtel sammen med andre bøger?
Bøger som måske ikke alle vil den det godt.

I hvert fald er det "Det uperfekte menneske" som læserne af bloggen har ønsket ind på bogtellet.

Dermed er der lagt op til spændende dage i det litterære paradis. "Det uperfekte menneske" er sportsinteressseret og vil sikkert i perioder trives med det rå udskilningsløb som foregår blandt bøgerne. Bogen vil sikkert heller ikke være bleg for en flirt eller mere med nogle af de andre bøger. Ja, det er vel næsten dens ret!
Da bogen udkom var den genstand for en massiv mediestorm. Den blev debatteret i mange forskellige sammenhænge med meget forskellige synsvinkler. En bog som vagte til debat, kan man roligt sige.

Om alle debattørerne havde læst den, er måske mere tvivlsomt!
Under alle omstændigheder er bogen insisterende i sin beskrivelse af Jørgen Leth's liv og kriser. Her bliver ikke censureret noget. Her bliver livet lagt frem som det er - på godt og ondt.
Velkommen til paradise du "Uperfekte menneske". Må det gå dig godt.