Den skal bare ud, og det kan ikke gå hurtigt nok, det skal jeg sørge for, om det så er det sidste jeg gør herinde på ParadiseBogtel så skal "Pjaltetider" bare væk.
Hvem har inviteret den herind, pludselig var den her, tror den er noget og lader som om den er som os andre, mens at alle kan se det slet ikke er tilfældet. Den er jo helt anderledes og forkert på en aldeles dum måde. Alle - og jeg mener alle - syntes bare den er for meget. Som om den er mere end os.
Personligt fatter jeg ikke en meter af, hvad den lukker ud af ord og andre mærkelige ting. Tror den måske at vi andre er dumme eller hvad? tror den måske at den er bedre end os? Den er bare så latterlig. Og hvis den tror at den kan blive en del af spillet, så kan den godt tro om igen. Vi er alle bestsellers - for fanden - vi tjener penge - for helvede - vi er alle blevet skrevet for at blive solgt - for satan.
Angående digte så fatter jeg personligt ikke en meter...
Hilsen Peter
PS. Ovenstående bogskribent hedder ikke rigtigt Peter (det rimer bare godt), men dens rigtige identitet er hoteldirektøren bekendt. Og af hensyn til dens fortsatte liv inde på bogtellet har vi ladet den forblive anonym i denne sammenhæng.
torsdag den 15. april 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar